Hvad er REM søvn?

Vi bruger omkring en tredjedel af vores levetid på at sove. Men hvad betyder REM søvn egentlig, og hvorfor har vi brug for det? I denne guide vil du forstå REM-søvn og dens betydning. REM søvn, også kendt som Rapid Eye Movement søvn, er en unik fase af søvncyklussen, der er karakteriseret ved hurtige øjenbevægelser, øget hjertefrekvens og åndedræt, samt øget hjerneaktivitet. Denne fase er særligt fremtrædende ved de drømme, vi kan huske, når vi vågner op.

Navnet 'Rapid Eye Movement' kommer af, at vores øjne bevæger sig hurtigt og tilfældigt under denne fase, som var vi vågne. Trods de hurtige øjenbevægelser, er kroppen i en slags midlertidig lammelse, der forhindrer os i at agere vores drømme ud.

REM-søvnen optager omkring 20-25% af den samlede søvn hos voksne og begynder typisk omkring 90 minutter efter vi er faldet i søvn. Den varer længere senere på natten og kommer i længere sekvenser.

REM står for "Rapid Eye Movement", hvilket henviser til de hurtige øjenbevægelser, der forekommer under denne fase af søvncyklusen. REM-søvn er en del af vores søvnkvalitet hver nat og er det stadie, hvor de mest levende drømme typisk forekommer. Under REM søvn er vores hjernes aktivitet også meget høj, nogenlunde på samme niveau som, når vi er vågne. Dette søvnstadium menes at spille en central rolle i læring og hukommelse, samt at være essentiel for vores følelsesmæssige sundhed og trivsel. REM søvn forekommer typisk flere gange i løbet af natten, og varigheden af REM perioderne forlænges typisk med hver ny søvncyklus. REM søvn udgør omkring 20-25% af en voksens samlede søvn. 

Under REM-søvnen er hjernen meget aktiv, næsten lige så aktiv som når vi er vågne. Dette er en dyb søvn, hvor den fysiske krop er meget afslappet, mens hjernen og øjenbevægelserne er meget aktive. Under REM-søvnen sker der også intens drømning. REM står for Rapid Eye Movement, hvilket henviser til de hurtige øjenbevægelser, der forekommer i denne søvnfase. REM-søvnen er kendetegnet ved at hjernens elektriske aktivitet på EEG ligner den, der ses i vågen tilstand, hvilket gør denne fase af søvn let at skelne fra de andre.

Der er også et unikt træk ved REM-søvn, hvilket er at de store muskelgrupper i kroppen bliver midlertidigt paralyserede. Dette sker, tror man, for at forhindre os i at handle vores drømme ud.

Endelig er REM-søvn vigtig for vores hjernefunktion. I løbet af denne søvnfase arbejder hjernen med at konsolidere indtryk, hændelser og minder fra dagen, der er gået. Det betyder, at information, vi har modtaget, mens vi var vågne, bearbejdes og opbevares for langtidsopbevaring i hjernen. Derudover er REM-søvn især afgørende for læring og hukommelse, og mangel på REM-søvn kan påvirke hukommelse og indlæringsevne. 

REM søvn er vigtigt, da dette stadie bidrager til at forbedre hukommelse, læring og humør. Det er også den del af søvnen, hvor vi normalt drømmer. Søvn uden denne fase kan føre til lavere koncentration og hukommelsesproblemer. Under REM-søvn er hjernen også meget aktiv og mange af dens funktioner bliver fornyet og styrket. Dette er også det tidspunkt, hvor vores hjerner behandler information fra dagen og cementerer det i vores langtidsminde. Samtidig er det i denne fase, at vi oplever de mest intense og livagtige drømme.

Undersøgelser har endda vist, at mennesker, der bliver vækket under REM-søvn og derefter får lov til at fuldføre deres søvncyklus, har en bedre evne til at løse komplekse problemer end mennesker, der ikke får deres fuldgyldige REM-søvn.

På længere sigt kan mangel på REM søvn føre til mere seriøse helbredsproblemer som depression, angst, vægtøgning og hjertesygdom. Det er derfor vigtigt at prioritere en god nattesøvn for at sikre en sund og regenererende REM-søvn. 

Anbefalingen er, at den voksne befolkning skal have mellem syv og ni timers søvn hver nat, heraf bør omkring 20-25% være REM-søvn for at sikre, at vi får nok søvn. Børn og unge har brug for mere søvn og pr. nat, og dermed også mere REM søvn. For voksne vil det sige omkring 1,5 - 2,5 timer REM-søvn hver nat. For børn og unge kan mængden af nødvendig REM-søvn være endnu højere.

REM-søvn er en essentiel del af vores søvncyklus, da det er i denne fase vi drømmer, og hvor hjernen bearbejder de oplevelser og indtryk, vi har haft i løbet af dagen. Manglende REM-søvn kan derfor have konsekvenser for vores mentale sundhed og kognitive funktioner, da rem søvnen er hjernen på sit mest aktive. 

Mangel på REM-søvn kan resultere i træthed, lav koncentration, dårlig humør og hukommelsesproblemer. Hvis du oplever disse symptomer, kan det være et tegn på, at du ikke får nok REM søvn.

1. Træthed: Selv efter en fuld nats søvn kan du føle dig træt, hvis du ikke har tilbragt nok tid i REM-søvn. Træthed kan manifestere sig både fysisk og mentalt, og du kan have svært ved at holde dig vågen og fokuseret i løbet af dagen.
2. Dårlig koncentration: Mangel på REM-søvn kan påvirke dit fokus og din evne til at holde fokus. Hvis du konstant bliver distraheret, har svært ved at fuldføre opgaver eller lære nyt, kan det være et tegn på manglende REM-søvn.
3. Irritabilitet eller dårligt humør: REM-søvn er afgørende for vores følelsesmæssige velbefindende. Hvis du oplever øget irritation, frustration eller føler dig irriteret, kan det være fordi du mangler REM-søvn.
4. Hukommelsesproblemer: Man mener, at REM-søvn spiller en stor rolle i konsolideringen af hukommelse. Hvis du har problemer med at huske ting, særligt nye informationer, kan det skyldes mangel på REM-søvn.
5. Øget appetit: kan være et tegn på mangel på nok søvn eller lav kvalitet af REM-søvn og dyb søvn. Nogle undersøgelser foreslår, at manglende REM-søvn kan påvirke kroppens appetitregulerende hormoner, hvilket kan føre til øget sult og trang.
6. Kreativitet og problemløsning: REM-søvn er kendt for at hjælpe med kreativ tænkning og problemløsning. Hvis du oplever, at du kæmper med disse områder, kan det være på grund af utilstrækkelig REM-søvn.
7. Følelsesmæssige problemer: Da REM-søvn er vigtig for vores evne til at regulere vores følelser, kan mangel på REM-søvn føre til øget følelsesmæssig reaktivitet, angst eller depression.

Hvis du regelmæssigt oplever nogle af disse symptomer, er det en god idé at diskutere det med din læge, da det kan være tegn på en søvnforstyrrelse. 

En god hovedpude kan hjælpe med at forbedre din REM søvn. En dårlig hovedpude kan i visse tilfælde forringe søvnkvaliteten og dermed også mængden af REM søvn og dyb søvn, hvilket forhindrer i at falde nemt i søvn. REM søvn, også kendt som Rapid Eye Movement, er den dybeste form for søvn, hvor drømme oftest forekommer og er en central del af vores søvn. Under REM søvn bliver hjernen mere aktiv og kroppen dykker ned i dyb hvile.

Hovedpuder spiller en væsentlig rolle i at sikre optimal liggekomfort, der er afgørende for en sund søvn. Når du ligger behageligt, med god støtte til nakke og ryg, slapper musklerne af, og dæmper aktiviteten i det sympatiske nervesystem, som er forbundet med stressrespons.

Hvis puden er for høj, kan det skabe spændinger i nakken og skulderområdet, mens en for lav pude kan mangle den fornødne støtte. Begge tilfælde kan være med til at forstyrre søvnen og dermed også REM søvn.

En anden vigtig faktor er hovedpudens materiale. Allergifremkaldende materialer kan medføre åndedrætsbesvær eller nysen, som potentielt kan forstyrre søvnen.

Derudover kan tyngdedyner også hjælpe med at optimere dim REM søvn igennem trykterapi som gør det lettere at falde i søvn og komme ind i et dyb-søvn stadie.

Derfor er det afgørende for din REM søvn og din dybe søvn, at du investerer i en god hovedpude, der passer til dine behov og præferencer, og som sikrer optimal støtte og komfort for at sikre nok søvn. 

For at opnå tilstrækkeligt med REM-søvn er det vigtigt at have en regelmæssig søvncyklus. Tryghed, mørke, en passende temperatur samt en god hovedpude kan også hjælpe med at forbedre din REM søvn, og sørg for at du får nok dyb søvn i løbet af natten.

1. Regelmæssig søvncyklus: Prøv at gå i seng på samme tid hver aften, og vågn op på samme tid hver morgen, selv i weekenderne. Dette kan hjælpe med at justere din krops "indre ur" og optimere kvaliteten af din REM-søvn.
2. Forbered din soveplads: Sørg for, at dit soveværelse er stille, mørkt og køligt. Da lys og støj kan forstyrre REM-søvn, kan du overveje at bruge en sovemaske eller ørepropper. Temperaturen i dit soveværelse har også indflydelse på din søvnkvalitet. En temperatur omkring 18 grader anses for ideel.
3. Undgå store måltider, koffein og alkohol før sengetid: Disse kan forstyrre din søvncyklus og formindske mængden af REM-søvn.
4. Lav aftensrutiner: Etabler en beroligende rutine før sengetid for at signalere til din krop, at det er tid til at slappe af og sove. Indførelse af afslappende aktiviteter som at læse en bog, tage et varmt bad, meditere eller lytte til afslappende musik kan hjælpe dig med at falde i søvn.
5. Rigtig madras og hovedpude: En god madras og en hovedpude, der støtter din nakke og hoved korrekt, kan forbedre din søvnkvalitet.
6. Motion:Regelmæssig fysisk aktivitet kan hjælpe dig med at få en bedre nattesøvn. Dog er det bedst at undgå intens træning op til et par timer før sengetid.
7. Undgå lange lure om dagen: Selvom en kort lur kan hjælpe med at øge energiniveauet, kan lange lure forstyrre dit 'indre ur' og mindske kvaliteten af din nattesøvn.
8. Undgå elektroniske enheder før sengetid: Lyset fra skærme kan forstyrre din krops naturlige søvn-vågne cyklus. Det er derfor anbefalet at undgå elektroniske enheder som computere, tablets og smartphones i mindst en time før sengetid.