Videnskab og forskning bag tyngdedyner

Tyngdedynens popularitet er vokset kraftigt i løbet af de seneste år, og det samme er interessen for effekten og videnskaben bag tyngdedyner. Der mangler fortsat meget forskning på området, men flere videnskabelige studier kan allerede bekræfte den gavnlige effekt, som tyngdedyner har.

I denne artikel gennemgås de videnskabelige undersøgelser og den evidensbaserede effekt af tyngdedyner for et overblik over de nuværende forskningsresultater. Læs mere om videnskaben bag tyngdedyner her.

Tyngdedyner har i årevis været flittigt anvendt i psykiatrien, hvor den beroligende effekt er blevet brugt til patienter med psykiske udfordringer såsom autisme, angst, og ADHD. Efterhånden er tyngdedynen blevet mere udbredt i takt med de videnskabelige studier, hvor forskningsresultaterne taler for sig selv.

I starten var der ikke meget forskning på området, men da man mærkede effekten i praksis, begyndte flere og flere at få øjnene op for tyngdedynens gavnlige effekt. Tyngdedynen anvendes nu ofte til at behandle søvnproblemer eller blot til at forbedre søvnkvaliteten hos den gennemsnitlige dansker, og flere kliniske studier kan nu bekræfte den gavnlige effekt og forbedrede søvnkvalitet.

Tyngdedynen har med sin sensoriske terapi eller Deep Pressure Stimulation (DPS) flere gavnlige effekter og påvirker forskellige processer i kroppen. Derfor er der udført forskellige kliniske studier, som undersøger forskellige effekter af tyngdedynen. 

Det er vigtigt at understrege, at den videnskabelige verden endnu ikke er kommet til enighed om at bekræfte tyngdedynens effekt. Selvom flere videnskabelige studier peger i den rigtige retning, mangler der fortsat meget forskning på området.

For at kunne forstå de videnskabelige studier bag tyngdedynen er det nødvendigt først at have en forståelse for, hvordan tyngdedynen virker. En tyngdedyne anvender trykterapi, også kaldet Deep Pressure Stimulation (DPS), som er en form for sensorisk terapi.

De dybe tryk og tyngden fra fyldet i tyngdedynen stimulerer sanserne og beroliger nervesystemet, hvilket påvirker en række fysiske og mentale processer i kroppen. Det blide tryk fra tyngdedynen kan bedst sammenlignes med et dejligt, varmt og beroligende kram, der får nervesystemet til at skifte fra alarmberedskab (det sympatiske nervesystem) til afslapning og velvære (det parasympatiske nervesystem).

Flere kliniske studier bekræfter effekten af Deep Pressure Stimulation, bl.a. et studie udført på unge mennesker med autisme og andre intellektuelle udfordringer. Studiet bekræftede, at Deep Pressure Stimulation, altså trykterapi, havde en øjeblikkelig og positiv effekt på de unges adfærd og humør.

Tyngdedynens trykterapi og påvirkning på nervesystemet har en positiv effekt på stimuleringen af produktionen af en række hormoner, bl.a. ‘kærlighedshormonet’ oxytocin. Oxytocin giver en følelse af velvære og tryghed og kan være med til at mindske niveauet af stresshormoner som f.eks. Binyrebarkhormon.

Forskniningsresultaterne af videnskabelige studier har bekræftet, at den teknologi som tyngdedynen anvender, nemlig Deep Pressure Stimulation, kan være med til at øge produktionen af oxytocin. Tyngdedynen påfører et behageligt tryk mod huden, som aktiverer dybtliggende hudreceptorer og stimulerer den naturlige produktion af oxytocin. Dermed opnås den beroligende og afstressende følelse af velvære, som fører til en øget afslapning og forbedret søvn.

Udover at stimulere produktionen af lykke-hormonet oxytocin, peger forskningsresultater også på, at tyngdedynen har en indvirkning på produktionen af søvnhormonet melatonin. Svenske forskere fra Uppsala Universitet har i et studie sat sig for at undersøge sammenhængen tyngdedyner og produktionen af melatonin.

Melatonin kan anses for at være kroppens naturlige sovemedicin. Søvnhormonet melatonin er nemlig med til at regulere vores søvn og døgnrytme, og det er det hormon, der naturligt udskilles i kroppen om aftenen for at gøre dig søvnig og klar til natten. Hormonet melatonin har altså en stor indvirkning på din søvnkvalitet og overordnede sundhed.

I det svenske studie kunne forskerne måle betydeligt højere niveauer af melatonin hos de deltagere, som sov med tyngdedyner, sammenlignet med dem som sov med almindelige dyner.

Flere videnskabelige studier har altså bekræftet tyngdedynens positive påvirkning på hormonerne melatonin og oxytocin, men noget tyder på, at den gavnlige trykterapi fra tyngdedynen også påvirker niveauet af hormonet serotonin.

Et studie i Deep Pressure Stimulation og effekten på børn med autisme tyder nemlig på, at de organiserede sensoriske berøringer fra trykterapien stimulerer frigivelsen af lykke-hormonerne serotonin og dopamin. Serotonin er en neurotransmitter, som frigives i hjernen, og er med til at give en følelse af lykke og velvære. Dertil er serotonin også med til at regulere mange andre ting som f.eks. søvn, hukommelse og appetit. 

Serotonin kan nemlig omdannes til søvnhormonet melatonin, så det tyder på, at der også er en klar sammenhæng mellem serotonin og en forbedret søvnkvalitet.

Når alt kommer til alt, peger de videnskabelige studier mod, at sensorisk terapi eller Deep Pressure Stimulation har en effekt på hormonerne og sætter gang i en række processer, som kan påvirke vores fysiske og mentale helbred positivt. Men hvordan påvirker sensorisk terapi vores søvnkvalitet?

Som studierne ovenfor viser, kan sensorisk terapi eller Deep Pressure Stimulation hjælpe til at stimulere produktionen af hormonerne melatonin, oxytocin og serotonin, som fører til en følelse af velvære, afslappethed og hvile. Dette er altsammen med til at forbedre søvnkvaliteten i form af en dybere og mere sammenhængende søvn samt skabe de bedste forudsætninger for hurtigere at falde i søvn. Der findes dog også videnskabelige studier, som bekræfter sammenhængen mellem tyngdedyner og en forbedret søvn.

Et studie udført på personer med søvnproblemer og ADHD viste, at brugen af tyngdedyne betydeligt reducerede antallet af gange, deltagerne vågnede om natten, reducerede den tid deltagerne tog om at falde i søvn og konkluderede, at tyngdedyner er et relevant og effektivt redskab til at reducere søvnproblemer.

Et andet klinisk studie i sikkerheden og effektiviteten af tyngdedyner udført på 32 voksne kunne afsløre, at hele 63% af deltagerne berettede om et lavere niveau af angst, mens 73% af deltagerne foretrækker brugen af en tyngdedyne som et beroligende redskab, der kan skabe en søvnforbedring. Dette forsøg konkluderede også ud fra blodtryksmålinger og målinger af puls, pulsoximetri og overordnede sundhedsfaktorer, at tyngdedyner er sikre at bruge. Samtidig fandt forskerne frem til at 33% af deltagerne bl.a. fik lavere puls og overordnede forbedrede sundhedsmålinger (EDA) ved brug af tyngdedynen.

Forskning støtter altså op om, at tyngdeterapi kan være med til at øge vores velvære og afslapning, som i sidste ende kan forbedre vores søvnkvalitet og det mentale helbred.