Sådan justerer du din NapPillow

Vi har designet NapPillow med en unik justeringsfunktion, som gør det nemt for dig at tilpasse puden til din krop og soveposition. 


Puden er lavet af revet memoryfoam, så du kan nemt justere fyldet og opnå den perfekte højde for optimal komfort og søvnkvalitet.

Hvad er den perfekte højde til mig?

Der er flere ting, der har en indflydelse på den perfekte højde på din pude. 


Der er intet endeligt facit, da det kommer an på dig og dine præferencer. Det vigtigste er, at man ligger komfortabelt og ikke vågner op med smerter eller stivhed i nakken og ryggen.

Der er dog nogle guidelines, man kan tage inspiration fra, hvis man er helt på bar bund.

Dette skema er kun guidelines til den endelig højde - husk også at have dine egne præferencer med, når du justerer højden på din pude.

Sover du på siden?

Hvis du sover på siden, er det vigtigt med lidt mere fylde/hårdhed og en forholdsvis høj pude. Som tommelfingerregel siger man, at den skal være lige så høj som ens skulderbredde,

Sover du på ryggen?

Sover du på ryggen skal puden være lidt lavere, samtidig med at den skal give støtte til nakke og skulderbladene. Det er vigtigt, at man ikke ligger for højt eller lavt, så ens nakke ikke bøjer på en unaturlig måde. 

Sover du på maven? 

At sove på maven er generelt ikke godt for ens nakke og ryg, men hvis du foretrækker denne soveposition, har du brug for en lav højde, så du ikke belaster ryggen. 


Hvis du ved, at du sover i en kombination af flere, så gå eventuelt ud fra den position du oftest sover i eller føl dig frem til hvad, der passer dig bedst.

Sådan justerer du din pude 

1. Find lynlåsen på puden og åbn den.


2. Start med at tage et par håndfulde af fyldet ud. Husk at opbevare det overskydende fyld et sted, hvor det ikke bliver væk. For eksempel i kassen, som puden kom i. Sørg også for at fordele fyldet jævnt i puden.


3. Læg dig ned på puden og mærk efter, om højden og fyldet føles optimalt for dig. Du vil normalt kunne mærke det bedre efter at have sovet på puden en nat. Hvis puden føles for høj eller lav, kan du justere fyldet ved at tage mere ud eller tilføje noget af det, du allerede har fjernet.


4. Gentag trin 3, indtil du opnår den højde og fyld, der føles perfekt for dig og din sovestilling. Du kan også bruge skemaet ovenfor som en guideline til at finde den perfekte justering.


Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere hjælp, er du velkommen til at kontakte kundeservice.

Fordelene ved at justere din pude 

Få den optimale støtte 
Slut med ondt i nakken
Bedre komfort