Dyneguide
Udforsk TheNap's dyne univers og find din nye dyne i dag

De bedste dyner til bedre søvn
Din dyne er ikke bare et stykke stof. Den er nøglen til ro, komfort og den perfekte temperatur hele natten. Hos TheNap har vi udviklet dyner til enhver søvnprofil - fra temperaturregulerende NapRegulate™ til luksuriøse NapDuvet™ og kølende NapCool™.
Og til dig, der ønsker ekstra ro i kroppen, har vi selvfølgelig vores populære bambus tyngdedyne.
Alle vores dyner er fremstillet med allergivenlige materialer, OEKO-TEX®-certificering og fås i forskellige størrelser, også som dobbeltdyne.

Vælg den rigtige dyne til dit behov
Når du skal vælge en dyne, handler det ikke kun om at finde den rigtige størrelse, men i lige så høj grad om at forstå dine søvnvaner og din krops behov. Nogle mennesker har en tendens til at få det varmt i løbet af natten og har derfor glæde af en kølende løsning som NapCool™, mens andre fryser og finder tryghed i en fyldigere dyne, der holder godt på varmen. Hvis du ønsker en klassisk hotelfølelse med luksus og fylde, er NapDuvet™ et sikkert valg, mens NapRegulate™ er skabt til dig, der vil have en helårsdyne, som automatisk tilpasser sig skiftende temperaturer. Og for dig, der søger mere ro og balance, kan en bambus tyngdedyne skabe en omsluttende fornemmelse, der får kroppen til at falde bedre til ro.
Uanset om du sover alene eller deler seng og overvejer en dobbeltdyne, kan du finde en variant hos TheNap, som matcher netop dit behov.

Dyne materialer, der gør en forskel for din søvn
Det, der virkelig adskiller en god dyne fra en middelmådig, er materialet. Dynens fyld og yderstof har stor betydning for både åndbarhed, fugttransport og komfort. Hos TheNap arbejder vi med nøje udvalgte materialer, som støtter kroppens naturlige temperaturregulering og giver dig en sundere søvnoplevelse. Bambus er et af vores mest populære materialer, især i vores tyngdedyne. Bambusfibre er naturligt bløde, hypoallergeniske og modstandsdygtige overfor støvmider og skimmel, hvilket gør dem særligt velegnede til allergikere. Samtidig hjælper bambus med at transportere fugt væk fra kroppen og holder dig dermed både kølig og tør. Tencel, som bruges i NapRegulate™, er fremstillet af naturlige cellulosefibre. Materialet er silkeblødt mod huden og har fremragende fugtledende egenskaber, der gør det muligt at sove komfortabelt hele natten uden at vågne klam.
Vegansk sojabønnefyld, som vi anvender i både NapDuvet™ og NapCool™, er en innovativ og plantebaseret løsning. Fyldet er udviklet som et bæredygtigt alternativ til dyrefibre og giver en let, åndbar og naturligt isolerende dyne. I kombination med fiberfyld eller polyester skaber det en fornemmelse af fylde og komfort, samtidig med at det leder fugt væk og holder dynen frisk.
Sådan sover vores kunder med TheNap

Dyner til alle årstider - fra sommerdyne til vinterdyne
En dyne skal kunne mere end blot at dække dig til. Den skal hjælpe kroppen med at holde en stabil temperatur, uanset om det er en varm sommernat eller en kold vinternat. Derfor er det vigtigt at tænke over, hvilken type dyne du vælger til de forskellige årstider. En sommerdyne er let og åndbar og skabt til at transportere varme og fugt væk fra kroppen, så du undgår at vågne badet i sved. En vinterdyne er derimod fyldigere og mere isolerende, hvilket giver en behagelig varme, når temperaturen falder. For mange er en helårsdyne en praktisk løsning, der tilpasser sig de fleste forhold, og her er NapRegulate™ et oplagt valg.
Hvis du deler seng, kan en dobbeltdyne være ideel, men vær opmærksom på, at du og din partner kan have forskellige behov for varme. Derfor vælger flere i dag separate dyner, så begge får den søvnoplevelse, de har brug for. Med den rette dyne til årstiden skaber du de bedste betingelser for at opretholde en sund søvnrytme og vågne frisk og udhvilet.
Mest stillede spørgsmål & svar

Hvilke størrelser fås TheNap-dyner i?
Hvilke størrelser fås TheNap-dyner i?
Hos TheNap kan du vælge mellem flere forskellige størrelser alt efter behov. Standard enkeltdyner fås typisk i 140x200 cm eller 140x220 cm, hvor den ekstra længde på 220 cm er god til dig, der er højere end gennemsnittet. Hvis du vil have mere plads, eller sover to sammen, findes der også dobbeltdyner i 200x220 cm og 220x240 cm. På den måde kan du vælge præcis den størrelse, der passer til din seng og dit søvnmønster.
Hvornår skal jeg vælge en dobbeltdyne?
Hvornår skal jeg vælge en dobbeltdyne?
En dobbeltdyne er oplagt, hvis du og din partner gerne vil sove under samme dyne. Den giver en hyggelig fornemmelse af fællesskab og fylder flot på sengen. Men husk, at en dobbeltdyne kan gøre det sværere, hvis I har forskellige temperaturbehov, fx hvis du fryser let, mens din partner hurtigt får det varmt. I de tilfælde kan det være bedre at vælge to enkeltdyner, så I begge får den søvnkomfort, I har brug for.
Hvilken størrelse er bedst til høje personer?
Hvilken størrelse er bedst til høje personer?
Hvis du er højere end 180 cm, anbefaler vi en forlænget dyne på 140x220 cm fremfor den klassiske 140x200 cm. Den ekstra længde giver dig plads til at trække dynen godt op omkring skuldrene, uden at fødderne stikker ud i den anden ende. Mange oplever en markant bedre søvn, når de vælger en dyne, der matcher deres højde.
Passer dobbeltdyner til alle sengetyper?
Passer dobbeltdyner til alle sengetyper?
Dobbeltdyner passer bedst til dobbeltsenge eller store kontinentalsenge, hvor der er plads til den ekstra bredde. De kan dog også bruges i større enkeltsenge, hvis du ønsker en følelse af ekstra plads og komfort. Husk at vælge et dynebetræk i den korrekte størrelse (fx 200x220 eller 220x240), så dynen falder flot og ikke føles for stram.

Sådan vasker du din dyne
Selv den bedste dyne kræver pleje for at bevare sin komfort og holdbarhed. Mange glemmer at vaske deres dyne regelmæssigt, men jævnlig vedligeholdelse er afgørende for både hygiejne og længere levetid. Hos TheNap er alle vores dyner udviklet til at kunne vaskes i vaskemaskinen, men det er vigtigt at følge de enkelte anvisninger. NapRegulate™, Bambus tyngdedyne og NapDuvet™ vaskes bedst på 30 grader skånsomt program og bør lufttørres for at bevare materialernes struktur. NapCool™ tåler vask på op til 40 grader, men også her anbefales lufttørring fremfor tørretumbler. Uanset hvilken model du vælger, gælder det, at du bør lufte din dyne jævnligt, så fugt og lugte forsvinder, og dynen føles frisk nat efter nat. En tommelfingerregel er at vaske dynen en til to gange årligt og skifte den ud hvert syvende til tiende år, afhængigt af materiale og brug. På den måde sikrer du dig, at din dyne fortsætter med at give optimal komfort og de bedste rammer for en sund nattesøvn.
Mest stillede spørgsmål & svar

Hvor ofte bør jeg vaske min dyne?
Hvor ofte bør jeg vaske min dyne?
Det afhænger både af materiale og brug, men generelt anbefaler vi at vaske din dyne én til to gange om året. Ved hyppigere vask risikerer du at forkorte dynens levetid, da både fyld og materialer kan miste elasticitet over tid. Sover du uden betræk i kortere perioder, lider af allergi, eller sveder du meget, kan det dog være en fordel at vaske den oftere. Husk, at sengetøj skal vaskes langt hyppigere, typisk hver eller hver anden uge, da det beskytter selve dynen mod snavs og fugt.
Hvordan lufttørrer man en dyne?
Hvordan lufttørrer man en dyne?
Den mest skånsomme måde at tørre en dyne på er at hænge den til lufttørring umiddelbart efter vask. Sørg for at lægge eller hænge dynen et sted, hvor der er god ventilation, gerne udenfor, men undgå direkte og skarp sol i længere tid, da det kan nedbryde fibrene i materialet. Hæng dynen op, så luften kan cirkulere omkring hele overfladen, og vend den jævnligt for at sikre, at fugten fordamper jævnt. For dyner med fiberfyld er det en fordel at ryste dem flere gange under tørringen, så fyldet fordeler sig og bevarer sin luftighed. Bambus tyngdedynen bør altid lufttørres på denne måde, da tørretumbler kan ødelægge glasperlerne.
Bliver dynen ren ved 30 grader?
Bliver dynen ren ved 30 grader?
Ja, en dyne bliver ren ved 30 grader, når du bruger det rigtige program og vaskemiddel. De fleste TheNap-dyner er designet til at kunne vaskes på skånsomme 30 grader netop for at beskytte materialerne og forlænge levetiden. Selvom temperaturen er lavere end de 60 grader, man typisk forbinder med “desinficerende vask”, er det stadig effektivt til at fjerne sved, hudceller, støv og almindeligt snavs, især når dynen ikke vaskes hver uge. Hvis du vil sikre ekstra grundig rengøring, kan du vælge et længere skåneprogram, der bruger mere vand og dermed renser dynen mere effektivt. For allergikere kan det være en fordel at supplere med hyppigere vask af sengetøj, som beskytter dynen, eller at lufte dynen ofte for at reducere støv og allergener.
Hvornår skal jeg udskifte min dyne helt?
Hvornår skal jeg udskifte min dyne helt?
En god tommelfingerregel er at skifte din dyne hvert 7.–10. år, men det afhænger af, hvor meget du bruger den, og hvordan du vedligeholder den. Hvis dynen føles tung og klam, mister sin isoleringsevne eller begynder at lugte trods vask, er det tid til en ny. For allergikere kan det være nødvendigt at skifte oftere, da materialer over tid kan samle støv og allergener, selv ved korrekt vask.